Parterapeuter: Facebook slår skår i parforholdet

Stadigt flere oplever partnerens Facebook-profil som en kilde til jalousi og kriser i parforholdet.

8. februar 2010 16:00

Af redaktionen


  • Facebook-profilen er for mange en åben bog.

Venskaber med ekskærester eller det lidt for afslørende billede af dig og kollegaen ved julefrokosten.

Facebook-profilen er for mange en åben bog, som også ens partner følger med i dagligt. Men i mange forhold bliver den ekstreme udstilling af partneren for meget, fortæller psykolog Per Thorseth, der er med i styrelsen for Selvstændige Psykologers Sektion under Dansk Psykolog Forening til metroXpress.

»Sociale medier som Facebook udstiller folk i en sådan grad, at mange parforhold lider under det, fordi partneren bliver jaloux eller nervøs, og fordi man har svært ved at styre den enorme eksponering. Det er noget, som vores medlemmer (i Selvstændige Psykologers Sektion, red.) oplever mere og mere, når folk kommer med deres problemer,« siger Per Thorseth til metroXpress.

Parterapeut Martin Østergaard nikker genkendende til den stigende frustration over Facebook i parforholdene. Han siger, at problemet kan sammenlignes med, at parret ikke ved, hvordan de skal opføre sig, hvis de er sammen til en fest.

»Her ville folk være uenige om, hvorvidt man måtte tale tæt eller holde om en anden festdeltager. På Facebook handler det om, hvorvidt man er blevet venner med en ekskæreste eller har skrevet en kommentar, der kan tolkes som en flirt,« siger Martin Østergaard.

Psykolog Camilla Holst oplever, at frustrationerne omkring Facebook dukker op hele tiden, når hun afholder jalousikurser på sin klinik.

»Facebook er et kæmpe problem i forhold til jalousi - både på mine kurser og i de mange breve, jeg modtager. For mange mennesker er det simpelthen for ubehageligt at blive mindet om kærestens fortid, som kan dukke op i form af et gammelt billede eller et nyt venskab med en ekskæreste på Facebook,« siger Camilla Holst.

»Sociale medier som Facebook dukker konstant op som et problem, når jeg har folk i terapi. Jeg havde eksempelvis en mand, der var frustreret, fordi han var blevet tvunget af sin kone til at ændre sin Facebook-profil, fordi han ikke havde skrevet, at han var 'i et forhold',« fortæller parterapeut Martin Østergaard til metroXpress.



Powered by Disqus
Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.
Det sker
Tid og Sted

Juli
M T O T F L S

28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
Til Toppen
Seneste nyheder
Seneste kommentarer
Læserne anbefaler
Se dit lokale byvejr her
Indtast postnr.:   
2-døgnsudsigt
Læs din ugeavis her

E-aviser
E-avisen

Klik her...
Ugeaviser

Klik her...