Y's Mens donerer penge til Haiti

Omsætningen i Y's Mens genbrugsbutik i Ringkøbing går ubeskåret til det katastroferamte Haiti.

Opdateret: 09. Februar 2010 14:13

Af Mikael Sand
misa@bergske.dk


  • Der var godt gang i handelen i Y's Mens genbrugsbutik de to seneste fredage og lørdage. I alt har kunderne købt for 34.000 kroner, der alle går til ofrene på Haiti. Arkivfoto: Jørn Deleuran.

Y's Mens club i Ringkøbing besluttede umiddelbart efter jordskælvene på Haiti, at fire dages omsætning i klubbens genbrugsbutik på Herningvej skulle doneres til ofrene efter katastrofen på Haiti.

På forhånd havde klubben lovet at donere mindst 30.000 kroner, uanset om omsætningen to fredage og to lørdage ville være på 15.000, 18.000 eller 24.000 kroner.

Der var imidlertid ingen grund til at sætte en garanti på donering, for de fire dages omsætning løb nemlig op i 34.000 kroner, fortæller Søren Iversen, der er kasserer i Y's Mens club i Ringkøbing.

»Det er rigtig fint, at vi nåede de 30.000 kroner lige godt og vel. Omsætningen i alt i løbet af de fire dage var over en normal fredag og lørdag, så vi er helt godt tilfredse,« siger Søren Iversen.

De 34.000 kroner, som de handlende i genbrugsbutikken har købt ind for, bliver i første omgang sendt fra Ringkøbing til Y's Mens landskontor.

Landskontoret sikrer derefter, at pengene bliver sendt videre til Folkekirkens Nødhjælp, der skal sørge for, at pengene bliver anvendt på den helt rigtige måde.

»Ja, nu håber vi, at der er nogen på Haiti, der bliver glade for pengene, men det ser jo ud til, at der stadig er behov for så mange penge om midler som overhovedet muligt,« siger Søren Iversen.

Med de 34.000 kroner fra Y's Mens club har Ringkøbing virkelig støttet arbejdet med at få Haiti tilbage på fode.

Forrige fredag, dagen før den landsdækkende tv-indsamling, var der således et arrangement på Torvet i Ringkøbing, som Lions i Ringkøbing stod bag.

Her lykkedes det at samle 132.186 kroner ind.

Dermed har ringkøbingenserne således bidraget med i alt 166.000 kroner til genopbygningen af Haiti.



Powered by Disqus
Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.
Det sker
Tid og Sted

Juli
M T O T F L S

28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
Til Toppen
Seneste nyheder
Seneste kommentarer
Læserne anbefaler
Se dit lokale byvejr her
Indtast postnr.:   
2-døgnsudsigt
Læs din ugeavis her

E-aviser
E-avisen

Klik her...
Ugeaviser

Klik her...